S: Venstre taler i paroler i stedet for at løse problemer
Venstre angriber forslag om gymnasier, som stammer fra ekspertgruppe, partiet selv nedsatte, lyder det fra S.
Venstre taler meget i overskrifter uden reelt at komme med nogen bud på, hvordan de ser en positiv samfundsudvikling.
Det mener Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
I særdeleshed når det kommer til kritikken af regeringens ønske til en elevfordeling på gymnasier ud fra forældrenes indkomst, klinger Venstres ord hult, lyder det fra socialdemokraten.
Ifølge ham kritiserer Venstre regeringens forslag til en ny gymnasiefordeling, selv om partiet selv var med til at nedsætte den ekspertgruppe, Socialdemokratiets forslag ifølge Rabjerg udspringer af.
- Før valget var Venstre enig med S i, at de ikke kunne leve med, at der var gymnasier, hvor mere end 50 procent er af en anden etnisk herkomst end dansk, siger han.
- Det er, som om strategiske meldinger er vigtigere for Venstre end reelt at tage ansvar for, at vi får en gymnasieskole, hvor der er en ordentlig sammenhæng.
- Man er mere optaget af at tale om paroler end om at tage et ansvar.
I februar 2019 nedsatte den daværende regering - med Venstre i spidsen - en ekspertgruppe, der skulle give bud på, hvordan eleverne bedre kan fordeles. For at modvirke en koncentration af elever med anden etnisk herkomst end dansk.
På Venstres landsmøde i weekenden har Jakob Ellemann-Jensen kritiseret regeringen for at føre en politik, der mindsker danskernes frihed.
Tidligere Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen har på talerstolen nævnt gymnasiefordelingen som en frihedsberøvelse.
Spørgsmål: Har Fogh ikke ret i, at det per definition nedsætter den enkeltes frie valg, hvis ens forældres indkomst skal afgøre, hvor man må gå i skole?
- Det mener jeg bestemt ikke. Det her handler om at tage ansvar for en god gymnasieskole.
- Når Venstre taler om problemet, fremstiller de det, som at der er et frit valg i dag, siger han.
Han henviser til de eksisterende afstandsregler, der gør, at dem, der bor tættest på et gymnasium, bliver forfordelt frem for dem, der bor langt væk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned