Socialdemokraterne mener, de har fået et klart løfte fra forsvarsminister Søren Gade.
Hvis S og de øvrige oppositionspartier mener, der er behov for en uvildig undersøgelse efter auditørernes undersøgelse af sagen om jægerbogen, bliver den uvildige undersøgelse også sat i værk.
- Nu har vi fået lovning på, at det er en bred undersøgelse, og at de inddrager civile vidner. Når auditørundersøgelsen er færdig, og der er behov for en yderligere undersøgelse, og det tror jeg, der er, så får vi den. Det har vi fået lovning på i dag, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
Han mener fortsat, at Søren Gade (V) bør gå af som en konsekvens af sagen om bogen "Jæger - i krig med eliten", men er indstillet på at vente på auditørkorpsets undersøgelse, som kan tage flere måneder.
- Min tillid er stadig flosset. Den er hverken mere eller mindre flosset, end da jeg kom ind. Jeg mener stadig, at Gade bør tage konsekvenserne, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker