S vil hale dansk-østrigske asylplaner ud af Støjberg
- Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejde, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under samråd tirsdag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet tvivler på, at regeringen er særlig langt i sine planer om fælles europæisk udrejsecenter.
Hvor langt er regeringen egentlig med at etablere et udrejsecenter for afviste asylansøgere sammen med andre europæiske lande?
Det spørgsmål står stadig hen i det uvisse, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har været i et åbent samråd om emnet tirsdag.
Ministeren kunne ikke oplyse ret meget, da det vil skade forhandlingerne, forklarede hun. Det eneste, der står fast, er, at der er tale om et samarbejde mellem Danmark og Østrig, som har været i gang siden foråret.
Og så står det også klart, at der ikke bliver oprettet noget fysisk udrejsecenter i noget andet land i indeværende år.
Men de svar er ikke nok for den socialdemokratiske EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, der havde indkaldt samrådet.
Han mistænker regeringen for i virkeligheden ikke at være særlig langt med planerne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede i forbindelse med grundlovsdag.
Socialdemokratiet støtter grundlæggende tanken om, at migranter, der ikke har krav på asyl, ikke skal være i Europa, forklarer han.
- Vi synes, at det er vigtigt. Og vi vil gerne bidrage til det. Men vi gider heller ikke blive holdt for nar, siger Peter Hummelgaard.
- Vi har på fornemmelsen, at statsministeren har gjort regning uden vært.
Han vil forsøge at få flere oplysninger ud af Støjberg i et lukket samråd, oplyser han.
Støjberg oplyste på samrådet, at der bliver arbejdet intenst.
- Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejde, sagde hun.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker