Socialdemokraterne kræver, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) sætter tempo på sin undersøgelse af pigernes tidlige pubertet og unge mænds sædkvalitet.
I begge tilfælde frygtes årsagen at være de såkaldte hormonforstyrrende stoffer, som typisk optræder i maden i form af kemikalier og i en række andre hverdagsprodukter som kosmetik og sæbe.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, henviser til, at VK-regeringen til efteråret planlægger at fjerne statsstøtte til alle de barnløse, der gerne vil kunstigt befrugtes.
- Vi kender ikke årsagen til blandt andet, at flere og flere unge kvinder kommer i overgangsalderen før de er fyldt 30 år, eller hvorfor flere unge mænds sædkvalitet er så ringe, at chancen for at gøre kæresten gravid i soveværelset er minimal.
Sophie Hæstorp Andersen henviser til, at man heller ikke ved om tidlig pubertet spiller en rolle i den udvikling.
Hun finder det særligt vigtigt at få afdækket sammenhængen, når VKO vil fjerne den gratis hjælp til kunstig befrugtning.
- For det hænger ikke sammen at fjerne den gratis hjælp til kunstig befrugtning, hvis en del af årsagen til de unges barnløshed er samfundsskabt, siger hun.
Den planlagte besparelse på 200 millioner kroner er en del af regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte genopretningspakke.
Det offentlige yder i dag gratis hjælp til kunstig befrugtning med op til tre behandlingsforsøg. Men en lovændring vil fremover betyde, at de personer, som skal befrugtes kunstigt, selv skal betale fra første forsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet