S vil lade bøsser donere blod
Socialdemokraterne er klar til at lade homoseksuelle mænd donere blod, skriver Kristeligt Dagblad.
Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen vil ophæve den livslange karantæne, som forhindrer danske bøsser i at donere blod på grund af frygten for AIDS.
- I en tid, hvor man råber op om, at vi har for få donorer, synes jeg ikke længere, der er gode argumenter for at afskrive en hel gruppe mennesker for tid og evighed, hvis de ellers er sunde og raske. Jeg er klar over, at nogen mener, at der er en risiko, men det er lægelig påstand mod påstand, og set i lyset af at svenskerne nu ophæver forbuddet, synes jeg, at vi bør gøre det samme, siger Sophie Hæstorp Andersen.
I Sverige kan bøsser fra marts blive donorer, hvis de skriver under på, at de ikke har haft sex med en anden mand i et år.
Blodbankchef på Rigshospitalet, Morten Bagge Hansen, er skeptisk over for den svenske model.
- Fordi vi mangler blod, betyder det ikke, at vi skal tappe det fra grupper, der er usikre. Man fokuserer på de homoseksuelles rettigheder. Men jeg mener ikke, det er en rettighed at give blod. Vi ved fra vores danske tal, at de, der er smittet med blodsygdomme, for størstedelens vedkommende er mænd, og at en stor del af dem har haft homoseksuel kontakt som anledning til smitte, siger Morten Bagge Hansen.
/ritzau/
I Sverige vil bøsser igen kunne donere blod fra marts i år. De danske socialdemokrater vil følge det svenske eksempel.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned