S vil reformere og lukker for løftebrud
Socialdemokraterne vil fortsat reformere velfærdssamfundet, selv om liste A har brugt sit første regeringsår på at forsvare sig mod løftebrud.
Sådan vurderer Weekendavisens politiske redaktør, Arne Hardis, kronikken i Politiken af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, finansminister Bjarne Corydon, boligminister Carsten Hansen og gruppeformand Henrik Sass Larsen, hvor de lægger op til et opgør med de "liberalistiske" strømninger fra 00'erne.
- Siden valget har Socialdemokraterne været i en identitetskonflikt, hvor stort set alt har handlet om løftebrud. Budskabet er et ja til fortsatte reformer og en meget påpasselig økonomisk politik, siger han og fortsætter:
- Man understreger, at dén politik, man fører med De Radikale som førsteviolin, faktisk er socialdemokratisk politik. Det er ikke noget, man gør, fordi man er nødt til det eller ikke fik mandater nok. Det er ikke De Radikales skyld, men Socialdemokraternes vilje.
Arne Hardis hæfter sig ved, at de fire skribenter omfatter alle partiets fløje.
- Her har man samlet hele partiet hvad angår folketingsgruppens fraktioner, siger Arne Hardis og påpeger, at statsminister Helle Thorning-Schmidt repræsenteres af Bjarne Corydon.
I kronikken roser S-toppen en "stærk stat", som regulerer finanssektoren stramt og stopper privatisering i sundhedsvæsnet. Firkløveret forventer flere hårde reformer fremover.
Ifølge Arne Hardis forsvarer firkløveret også social opstigning via uddannelse og afliver "Tobinskatten" på aktiehandel. Samtidig lægges udlændingepolitikken politisk død, mens grøn politik ikke fylder meget, mener Arne Hardis.
- De vil have mange flere til at arbejde. Det er klassisk socialdemokratisk tænkning. For dem er der ulykkeligvis nok at tage af. Der er virkelig mange på overførsler. Det bliver spændende at se, om de kan løfte det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned