Socialdemokraten Benny Engelbrecht vil på et samråd med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senere på måneden kræve klare linjer fra statsministeren for, hvad man som minister kan få det offentlige til at betale for, når det kommer til ministrenes personlige profilering i medierne.
Det sker efter, at Ritzau har kunnet berette om en god håndfuld Venstre-ministre, der har fået medietræning til over 40.000 skattekroner for en enkelt dags træning.
- Jeg mener, at man bør overveje, om der ikke bør ske en tilbagebetaling fra Venstre til ministerierne for de tilfælde, vi nu kender til, siger han.
På spørgsmålet, hvordan en kommende S-ledet regering selv vil administrere i forhold til medietræning, svarer Benny Engelbrecht:
- Det er jo i sidste ende et spørgsmål, der vil blive taget stilling til, når vi kommer til magten.
Han tilføjer, at han ser to muligheder for sig - enten at partierne selv arrangerer og betaler for medietræning, eller at man indfører en generel ordning for alle folketingsmedlemmerne.
- Jeg kan dog sige, at vi ikke vil fortsætte en praksis, hvor det offentlige betaler for individuel medietræning for ministre, lyder garantien fra Benny Engelbrecht.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde