Så ændres reglerne for aktindsigt i ministrenes arbejde

Den nye offentlighedslov er af kritikere blevet omdøbt til "mørklægningsloven", og der er indsamlet over 85.000 underskrifter mod loven, som omfatter flere indskrænkninger af muligheden for at få aktindsigt i ministrenes arbejde.

Blandt andet lukkes der for adgang til ministrenes kalendere og for aktindsigt i ministerbetjening og dokumenter sendt mellem ministre og folketingsmedlemmer.

Omvendt har justitsminister Morten Bødskov (S) understreget, at der på flere andre punkter skabes øget åbenhed i den offentlige forvaltning. Blandt andet i forbindelse med øget adgang til aktindsigt i offentligt ejede selskaber, kommuner og regioner.

Derudover har partierne bag offentlighedsloven forsøgt at komme kritikerne i møde ved at lave en aftale om, at Folketingets Ombudsmand om tre år skal vurdere, om de to mest omstridte dele af loven - ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen - bliver brugt korrekt.

Det har dog ikke været nok til at tilfredsstille kritikerne, som også har været talrigt repræsenteret i regeringspartiernes bagland.

Blandt andet vedtog SF's landsmøde i begyndelsen af maj en udtalelse, som pålagde SF-toppen at "arbejde for at fjerne de dele, som indskrænker demokratiet" i den nye offentlighedslov.

Kritikerne har også påpeget, at en række journalistiske afsløringer aldrig var kommet frem, hvis indskrænkningerne i den nye offentlighedslov havde været gældende.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har bekræftet, at der med de nye regler ikke ville have været givet aktindsigt i de dokumenter, som afslørede, hvornår regeringen vidste, at langt flere end forventet ville falde ud af dagpengesystemet.

Også de historier, der førte til nedsættelsen af Skattesagskommissionen, og afsløringerne af daværende Farum-borgmester Peter Brixtoftes embedsmisbrug, bygger blandt andet på oplysninger, som ifølge kritikere vil være undtaget for aktindsigt med de nye regler.

/ritzau/