Så er den forringede efterløn en realitet

Folketinget har efter et langt tilløb vedtaget den omstridte ændring af efterlønnen. Regeringspartierne Socialdemokraterne og SF stemte for loven sammen med de borgerlige partier. Enhedslisten stemte imod.

Reformen, der har været et hedt politiske emne i et halvt år blev vedtaget med 102 stemmer for og otte stemmer imod.

Den betyder, at den mulige periode på efterløn gradvist skæres ned fra fem til tre år. Samtidig hæves aldersgrænsen for, hvornår man kan gå på efterløn.

Reformen betyder også, at opsparet pension blive kraftigt modregnet i efterløn, så den bliver væsentligt lavere for mange.

Forringelserne følger af den såkaldte tilbagetrækningsreform, som den tidligere VK-regering aftalte med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Efter krav fra regeringspartneren De Radikale har Socialdemokraterne og SF tilsluttet sig reformen trods deres modvilje og kamp for at redde efterlønnen.

Reformen betyder også, at dem der har betalt til efterlønnen kan vælge at få beløbet udbetalt mellem april og oktober i 2012.

Forringelserne i efterlønsreformen har været en svær kamel at sluge for mange socialdemokrater og SF'ere.

Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, (S), gav inden afstemningen udtryk for, at det var med blødende hjerte, at han skulle trykke på den grønne knap for ja.

Han erkender, at reformen reelt er en afskaffelse af efterlønnen, som rammer de fattigste pensionister med mindst formue.

- Denne tilbagetrækningsreform er ikke groet i vores baghave. Det er ikke noget, vi er stolte over, siger Leif Lahn Jensen, og tilføjer.

- Men det var den eneste mulighed for at få en rød regering.

Et notet fra Ældre Sagen viser, at modregningen i efterlønnen rammer de lavestlønnede hårdest. Uden bundfradraget mister en efterlønner 11.000 kroner årligt i efterløn, hvis han har en pensionsopsparing på 276.000 kroner.

/ritzau/