Torben Hansen fra SF, der er viceborgmester i Lolland Kommune, har længe kritiseret Villy Søvndal og partiet for at søge for meget mod midten.
Alligevel er Torben Hansen ikke begejstret for, at Villy Søvndal nu trækker sig som partiformand, fordi tiden ikke er til at skifte formand nu.
- Jeg undrer mig over tidspunktet, jeg synes, tidspunktet er fuldstændig forfejlet, og det ærgrer mig rigtig meget, at han forlader en næsten synkende skyde på et tidspunkt, hvor vi skal til lakmusprøven i forhold til en finanslov, som i forvejen ligger og sejler i oprørte vande. Det er temmelig problematisk, at man nu skal have en ny formand indover. Jeg tror ikke, det her løser vores primære problem. Jeg tror faktisk, det kan skabe nogle endnu større dønninger i det oprørte hav, siger Torben Hansen.
Dønningerne kan opstå hvis diskussionen, om hvilket ben SF skal stå på, blusser op. Hvis det sker oveni, at man skal blive enige om en finanslov, så bliver det meget svært at håndtere for en ny formand, mener Torben Hansen.
Hvem der skal stå med udfordringen som ny formand for partiet, er endnu uvist, men hvis det står til Torben Hansen, skal man ud på venstrefløjen i partiet for at finde en kandidat, der kan få genoprejst partiet.
- Jeg så jo helst, at det var Özlem Cekic, men det er jo nok en hypotetisk tanke, eftersom at hun har fået mundkurv på. Jeg håber, det bliver op til medlemmerne på et ekstra ordinært landsmøde at vælge formanden, og så må vi jo se på hvem der kandiderer, men jeg håber da at det bliver en fra den såkaldte venstrefløj, hvor jeg selv kommer fra, slår Torben Hansen fast.
Der er endnu ikke nogen kandidater, der har meldt sig til posten som ny formand.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie