Rigtige venner giver hinanden gaver. Og dyre gaver. En opgørelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afslører således, at forgængeren Anders Fogh Rasmussen (V) gennem årene har givet USA's daværende præsident George W. Bush gaver for i alt 44.245,63 kroner ved de officielle besøg mellem parterne.
Gavegivningen startede, da Anders Fogh Rasmussen i maj 2005 var i Washington, hvor George W. Bush fik en vindbreaker (til golf) til 1067,50 kroner. Da den amerikanske præsident få måneder senere, i juli, besøgte Danmark måtte han efterfølgende finde plads i kufferten en række indrammede frimærker til en værdi af 4950 kroner.
Næste år, i juni 2006, medbragte statsministeren en cykeltrøje til 1140,13 kroner og en bowle fra Den Kongelige Porcelainsfabrik til 4580 kroner, da han så George W. Bush i Camp David.
Derfor syntes Anders Fogh Rasmussen også, at der var brug for lidt ekstra, da han sidste gang, i februar 2008, besøgte sin amerikanske kollega på dennes ranch i Crawford, i Texas. Ved den lejlighed var gaven et B&O anlæg til 32.508 kroner.
Netop det eksklusive B&O-anlæg måtte George W. Bush efterfølgende aflevere tilbage til den amerikanske stat, da det havde en værdi, der var over grænsen for, hvad den amerikanske præsident måtte tage imod.
Lars Løkke Rasmussen mener dog, at det alligevel var en passende gavestørrelse, da Anders Fogh Rasmussens besøg hjemme hos George W. Bush var et besøg ud over det sædvanlige. Anders Fogh Rasmussen havde også en "Margeritbroche" med til den daværende førstedame, Laura Bush. Til gengæld fik statsministeren og hans hustru, Anne-Mette Rasmussen, et Texas-flag, et testel og en vandrestav med hjem fra Texas.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde