Der bliver ingen topposter eller ordførerskaber i den socialdemokratiske folketingsgruppe til partiets nu tidligere politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Efter Socialdemokraterne torsdag satte navne på de sidste poster i folketingsgruppen står det klart, at Henrik Sass Larsen må tage til takke med posten som delegationsleder for Europarådet.
Henrik Sass Larsen trak sig fornylig som politisk ordfører og muligt ministeremne, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde advarer om, at han udgjorde en sikkerhedsrisiko på grund af kontakter til rockerkredse i hjembyen Køge.
Ved den lejlighed gjorde Henrik Sass Larsen det klart, at han havde tænkt sig at sætte sig ned på bagerste række i folketingssalen og starte forfra i den indtil da så succesfulde politiske karriere.
Den nye konstituering i den socialdemokratiske folketingsgruppe betyder samtidig, at forsvarsordfører John Dyrby Paulsen forfremmes til partiets finanspolitiske ordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde