Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil have de danske EU-undtagelser til afstemning i denne valgperiode. Det er vi nogle der har vi ventet længe på. Det er på høje tid, at Danmark gør op med sin fodslæbende holdning til EU-samarbejdet, især når alle meningsmålinger viser, at den danske opbakning til EU-samarbejdet er blandt de højeste i Europa.
Jeg tror mange danskere er trætte af at veksle kroner til euro, hver gang de tager over grænsen, og trætte af, at danske tropper ikke kan bidrage til en fredsbevarende indsats, hver gang FN overlader en mission til EU. Det gælder f.eks. i Bosnien, Makedonien og den kommende EU-mission i Darfour-regionen.
Udover euro- og forsvarsforbeholdet vil det retlige forbehold sætte Danmark uden for vigtige EU-områder, hvis ikke det afskaffes in-den en ny traktat træder i kraft. Det drejer om fælles visumregler, bekæmpelse af grænse-overskridende kriminalitet, trafficking og terror, håndtering af immigrations- og flygtninge-problematikken og meget mere. Hidtil har vi fået lov til at lave parallelaftaler hver gang EU har vedtaget noget vi gerne vil være med i. Når antallet af retlige områder i fællesskabsre-gi forøges med den nye traktat bliver ordningen med parallelaftaler i praksis umulig. Og så er den i øvrigt heller ikke særlig solidarisk.
Erik Boel
Landsformand for Den Danske Europabevægelse
Bremerholm 6
1069 København K
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde