Sådan ser dele af den røde 2020-plan ud

Socialdemokraterne og SF fremlægger mandag klokken 13 deres bud på, hvordan dansk økonomi skal sikres frem til 2020. Planen skal modsvare regeringens 2020-plan.

En del elementer af planen er allerede lækket. De to partier vil blandet andet:

* Fremrykke offentlige investeringer for at få flere i arbejde.

* Tvinge kontanthjælpsmodtagere i arbejde efter en måned.

* Lade prisen på cigaretter stige.

* Indføre millionærskat og ekstra skat for bankerne.

* Udskyde lettelser i topskatten.

* Give ekstra muligheder for uddannelse til faglærte.

* Give rentefrie lån til virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

* Fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer.

* Spare på forsvaret og i stedet bruge 1,5 mia. kr. på en sikkerhedspulje.

* Lave en vækstpakke til klima- og velfærdsteknologi.

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret