Særlige pendlerkort til hjemmearbejdende kan være på vej
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hjemmearbejdende har ikke brug for pendlerkort til fem dages togrejse. Nu vil regeringen se på løsning.
Hjemmearbejdet har fyldt meget for danske lønmodtagere og virksomheder det seneste år. For nogle har det været en plage, mens andre har haft gavn af fleksibiliteten, uden at det har kostet på produktiviteten for virksomheden.
Nu vil regeringen undersøge muligheden for at hjælpe flere til at kunne fortsætte hjemmearbejdet på den anden side af corona. Det fremgår af regeringens udspil til infrastrukturplan, der bliver fremlagt torsdag.
Her foreslår regeringen at se på "fleksible pendlerprodukter" til danskere, der arbejder hjemme. Det kunne eksempelvis være togkort til danskere, der ikke arbejder fem dage om ugen på deres fysiske arbejdsplads, men måske arbejder hjemme tre af ugens dage.
Udover at hjælpe de enkelte hjemmearbejdende og deres arbejdsplads vil det have en gavnlig effekt på trængslen, forventer regeringen.
- Hjemmearbejde betyder, at den enkelte medarbejder sparer transporttid. Det kan have positive effekter på trængslen, så det bliver lettere at komme frem for dem, der skal møde fysisk på arbejde.
- Samtidig kan mindre trængsel og færre dage på kontoret gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere fra arbejdspladsen og kan på den måde være med til at understøtte bosættelse uden for de større byer, står der i udspillet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker