Til efteråret skal der som bekendt være kommunalvalg i Danmark, og onsdag bekræftede SF Guldborgsund på parti-afdelingens generalforsamling deres kandidatliste til valget.
Og SF går til valg i Guldborgsund Kommune med et nyt navn øverst på stemmesedlen. Partiet har nemlig valgt Henrik Steen Jensen som spidskandidat.
Nummer to på listen er partiets nuværende byrådsmedlem Annemette Schønberg Johnsen, og på tredjepladsen følger Tobias Dabelsteen, der er ny mand på listen.
Partiets lokalformand Lene Hatt er nummer fire på listen. Hun hæfter sig ved, at der både er blevet plads til unge og mere garvede kandidater og en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder.
- Vores liste er tidligere blevet fremhævet, fordi der har været mange kvinder på og tre kvinder i front sidste gang. Denne gang har opstillingsmødet taget ligestilling så alvorligt, at listen er blevet kønsmæssigt bedre sammensat, og at de gamle garvede ikke sidder betontungt på pladserne, men lader nye friske kræfter komme til i et glidende generationsskifte, siger hun i en pressemeddelelse.
Annonce
Et ubeskrevet blad i politik
Den nye spidskandidat Henrik Steen Jensen er et ganske ubeskrevet blad i politik. Han har tidligere været formand for skolebestyrelsen på Østre Skole og Østerbroskolen.
- Han har tidligere været bibliotekar på Hovedbiblioteket i Nykøbing, og nu er han udviklingskonsulent i Lolland Kommune, så han har både erfaring fra den kommunale verden og fra forældreverdenen. Han er en tænksom fyr, der graver sig ned i tingene og meget gerne vil være sikker på, at han har data i orden, når han udtaler sig. Og det er jo meget SF'sk. Vi vil gerne have, at vi ved, hvad vi snakker om, siger Lene Hatt.
På spørgsmålet, om det ikke er lidt en chance at tage at vælge en politisk uerfaren kandidat som spidskandidat, svarer Lene Hatt:
- En gang skal jo være den første, og medlemmerne på opstillingsmødet syntes, at det kunne være fint. Der skal også nye kræfter til og nye øjne på tingene. Og jeg synes, at vores liste har en god kombination af det erfarne og det nye. Og vi regner jo med at få valgt mere end én ind.
SF's kandidater til kommunalvalget i Guldborgsund Kommune:
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde