Politianmeldelsen mod Politiken og Forsvarets Auditørkorps' sigtelse af forfatter og jægersoldat Thomas Rathsack bliver der ikke ændret ved. Sådan lyder meldingen fra forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, selv om en af forsvarets egne medarbejdere har erkendt, at han står bag en arabisk oversættelse af den kontroversielle bog "Jæger - i krig med eliten".
- Dette ændrer intet ved vores politianmeldelse eller sagen mod Rathsack, siger forsvarschefen.
Forsvarets Auditørkorps er i gang med at undersøge, om rigets sikkerhed er krænket med bogen og om Thomas Rathsack har overtrådt sin tavshedspligt eller videregivet militære hemmeligheder. Politiken er politianmeldt for at bringe hele bogen i et særtryk i avisen, inden forsvaret kunne nå at kræve fogedforbud mod jægerbogen.
- Bogen er fortsat et sikkerhedsproblem, og jeg kæmper fortsat for, at den ikke udbredes mere end højst nødvendigt, uddyber forsvarschefen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker