Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har efter hvad Berlingske Tidende erfarer fået forkerte oplysninger om mishandling af afghanske fanger i 2002.
Flere medier har på baggrund af referater fra forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs (V) orientering til nævnet fortalt, at en officer personligt skulle have set "Abu-Ghraib-lignende" billeder af fangemishandling med forbindelse til danske soldater.
Oplysningen stammer fra statens advokat, kammeradvokaten, som to gange havde talt med officeren, inden ministeren fik besked om, hvad kammeradvokaten havde hørt.
Men flere kilder med indgående kendskab til sagen fastholder over for avisen, at den pågældende højtstående officer aldrig har set en CD med torturbilleder.
Obersten har fungeret som kontaktperson for en tolk, der var udlånt til det amerikanske afhøringscenter i Kandahar i 2002 og som angiveligt skulle ligge inde med torturbillederne. Da obersten som kontaktperson er bundet af tavshedspligt, vil han ikke udtale sig.
Samtidig erfarer Berlingske Tidende, at tolken, som skulle ligge inde med CD'en, pure har afvist kendskab til torturbilleder. Heller ikke Forsvarets Auditørkorps, der undersøger sagen, kan finde spor af en CD.
Dermed har ministeren igangsat en undersøgelse på baggrund af hvad der ifølge avisens oplysninger beror på en misforståelse.
Forklaringen på de modstridende oplysninger skal sandsynligvis findes i en CD med soldaternes egne billeder fra 2002. Den indeholder billeder af fanger, men ikke under mishandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned