Ifølge de to medier er de fem officerer mistænkt for at have medvirket til et bevidst forsøg på at føre Folketinget bag lyset i sagen.
De er mistænkt for at skjule eller have medvirket til at skjule sandheden om antallet af krigsfanger.
Blandt de fem er angiveligt generalløjtnant Poul Kiærskou, der er tidligere chef for Hærens Operative Kommando og nuværende dansk repræsentant ved Natos militærkomité, samt chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam.
- Jeg kan bekræfte, at Forsvarsministeriet vil indlede et tjenstligt forhør mod fem højtstående officerer i sagen.
- Andet kan jeg ikke sige om sagen. Det er for tidligt, siger advokat Torben Koch, der repræsenterer officerernes forening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, til b.dk.
Hele sagen tager sit udgangspunkt i et svar, tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) gav Folketinget i 2007. Han fortalte, at danske soldater havde tilbageholdt 198 fanger under krigen i Irak, men det rigtige antal var mindst 500.
Søren Gade tilføjede, at der kan være "usikkerheder i den samlede opgørelse", men at man har vurderet, at "opgørelsesmetoden giver et korrekt billede af omfanget af tilbageholdte".
Siden blev et notat fundet i en papkasse, og det afslørede, at der i militæret angiveligt blev givet ordre om at underdrive antallet af dansk tilfangetagne irakere i 2007.
Papkassenotatet er udateret og indeholder ikke navne eller afsender, og blev først fundet i 2011, da en særlig task force i Forsvarsministeriet gik gang med at kortlægge, hvor mange fanger de danske soldater tog.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ifølge b.dk ikke at sige noget, fordi han ikke kommenterer personalesager.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde