Sammenlægning var en nødvendighed

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Jorun Joensen, SF

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- En kommunesammenlægning var en nødvendighed al den stund, at alt fra infrastruktur og miljø til indvandrere/flygtninge, anbringelse af børn, skoler, ældreforsorg og forsørgelsesudgifter m.v. skal finansieres og administreres af kommunen. Dette kunne en lille kommune på 4.000 indbyggere, hvoraf 1.000 var pensionister (Rudbjerg) ikke magte hverken økonomisk eller fagligt. Men måden sammenlægningen skete på, var ikke hensigtsmæssig. Jeg mener ikke, de daværende kommuner selv var den rette instans til at varetage borgernes interesser i sammenlægningsfasen. Dette har især en kommune som Lolland lidt under. Øen Lolland burde være én kommune. Men det er fortid. Effekten har været blandet. Men årsagen skyldes ikke alene kommunesammenlægningen, da de tiltag regeringen samtidig har indført har medvirket til en sløring af årsagssammenhængene.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Det forstår jeg meget godt. På den ene side har regeringens politik overfor kommunerne med skattestop og yderligere krav om dokumentation og kontrol medført, at kommunen har færre ressourcer til betjening af borgerne. Samtidig har den store kommune med mange indgange medført en oplevelse hos borgerne af fremmedgørelse og manglende kendskab og indsigt i de kommunale forhold. Den ud/afviklingsaftale, Lolland Kommune fik forhandlet hjem i forbindelse med kommunesammenlægningen, var langtfra tilstrækkelig. Derfor er oplevelsen hos de fleste, at serviceniveauet er forringet. Harmoniseringen fik mange til at opleve, at det var laveste fællesnævner, som blev anvendt. Her tænker jeg på besparelserne på hjemmeplejen, den mislykkede skolestruktur og besparelserne på social- og psykiatriområdet. De positive effekter, som der findes eksempler på, drukner i uoverskuelighed og for mange magtesløshed over for det store bureaukratiske system.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Det har jeg det dårligt med. Det skyldes i mange tilfælde, at vi som politikere er under tidspres. Derved får vi ikke givet en tilbagemelding til de borgere, som har brugt tid og kræfter på at svare og give indspark til de politiske udmeldinger. Det er noget, vi må prøve at blive bedre til. Det er ekstremt vigtigt, at vi får høringssvar fra borgere og medarbejdere. Og det er min helt klare oplevelse, at samtlige politikere læser disse høringssvar, og derved får de indflydelse på de beslutninger, som træffes - også selv om borgerne ikke oplever det sådan. Vi må arbejde på at forbedre den måde, vi håndterer høringerne på, således at vi fortsat får tilbagemeldinger. Dette er især vigtigt i den store kommune, hvor vi som politikere ikke altid har samme tilgang til borgerne i den store kommune, som vi havde i de små kommuner.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Ældreområdet bør opprioriteres. De ældre har indtil nu betalt en meget høj pris i forbindelse med kommunesammenlægningen med nedskæringer og andre ændringer. Der må ikke ske yderligere nedskæringer her. Vi skal arbejde for en tilbageførsel af ledelsen til de enkelte områder.

Skole/uddannelsesområdet. Området skal opkvalificeres. Vi må sikre, at de unge kommer i gang med en uddannelse efter endt grundskole. De unge er vores fremtid. Også her ønsker jeg ledelsen tilbageført til matriklen.

Vedligeholdelse af vores kommune. Kommunen fremstår generelt som nedslidt.

SF ønsker en decentral organisation. Vi skal fjerne”rockwoll”-laget på ledelsesniveauet. Jeg ved godt, at det ikke i sig selv kan betale for de ønskede forbedringer, men fremadrettet vil en bedre udligningsordning og eventuelt en skatteforhøjelse kunne føre os fremad. Og så bør vi kunne søge refusion hos staten for alle udgifter, som Fehmern-projektet påfører kommunen.