Samrådskongerne holder ministre til ilden og ser sig selv som vagthunde

Som et lille oppositionsparti kan det være svært at gøre sin politik gældende i Folketinget.

Midterregeringen sidder tungt på magten, og bag dem er en skare på tusindvis af embedsfolk i ministerier og styrelser, der kan udforme politiske tiltag og lovgivning.

Derfor tyr de mindre fløjpartier til de parlamentariske værktøjer, de har for hånden: Spørgsmål og samråd.

En optælling af, hvilke folketingspolitikere der har stillet flest samrådsspørgsmål, understreger bevægelsen.

Den suverænt mest aktive oppositionspolitiker ud i samrådsdisciplinen er Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn.

I denne folketingsperiode fra oktober 2023 til juni 2024 har han indgivet 33 samrådsspørgsmål – flest af alle oppositionspolitikerne. Selv påpeger han, at han samlet set har stillet 880 spørgsmål af forskellige art til regeringen.

- Jeg tager det meget seriøst, og jeg læser svarene på alle de spørgsmål, jeg stiller, siger Mikkel Bjørn.

Som nummer to i rækken kommer hans partiformand, Morten Messerschmidt, med 27 samrådsspørgsmål.

Mikkel Bjørn forklarer, at partiet ser det som en pligt at være en parlamentarisk og demokratisk vagthund.

- Det er jo Folketingets kontrolmekanisme over for regeringen. Det er den måde, hvorpå vi sørger for, at regeringen overholder loven og administrerer efter reglerne, siger han.

Mikkel Bjørns mange spørgsmål har flere gange kastet konkrete ændringer af sig. Eksempelvis i Indfødsretsudvalget, hvor administrationsfejl i sagsbehandlingen af statsborgerskaber er blevet opdaget.

For den tredjemest samrådslystne folketingspolitiker er motivet lignende.

Alternativets Torsten Gejl har stillet 27 samrådsspørgsmål, og det er han godt tilfreds med.

Som politiker med en snert af aktivist bruger Torsten Gejl samråd til at sparke sager i gang og holde ministre til ilden, forklarer han.

- Det er for at flytte nogle ting. Det er for at få skub i en politisk sag, der er gået i stå. Det er for at stille en minister til regnskab for nogle vedtagelser, vedkommende har lavet, men hvor man kan skjule sig bag et PR-apparat.

Når en folketingspolitiker stiller et samrådsspørgsmål til en minister, skal denne stille op til udfritning i en time for rullende kameraer. Embedsværket udarbejder et svarberedskab og finder fakta om sagen frem, som ministeren kan forklare spørgeren om.

Torsten Gejl kan derfor både få fat i nye oplysninger om en interessant sag, ligesom han kan tvinge en minister til at forklare sig, mens kameraerne ruller.

- Det er et meget autentisk øjeblik på direkte tv i en hel time. Hvor det er svært for ministrene ikke at blive nødt til at svare på et eller andet tidspunkt og håndtere en sag, siger han.

Gennem sin tid i Folketinget har Torsten Gejl flere gange oplevet, at en sag har været gået i stå – lige indtil samrådstimen har luret, og der er kommet gang i tingene igen.

Både Mikkel Bjørn og Torsten Gejl føler sig bevidste om, at deres praksis med mange samrådsspørgsmål lægger beslag på kræfter hos embedsværk og ministre.

- Det er vigtigt for mig, at jeg ikke spilder min egen og ministerens tid. Det er vigtigt for mig, at det er aktuelt – ikke bare for dem, der er omkring bordet, men også for dem, der ser med på tv, siger Torsten Gejl.

- Men de skal forstå, at det jo er et af de parlamentariske redskaber, vi har.

For Mikkel Bjørn opvejer de fejl, han kan finde i systemets administration, de ressourcer, det måtte koste.

- På den måde ser jeg det som helt afgørende, at der er en opposition, der passer sit arbejde og udfører den nødvendige parlamentariske kontrol med regeringen.

/ritzau/

Mikkel Bjørn indtager en særlig førsteplads i Folketinget: - Det er min opgave som politiker