Liberal Alliance er jævnt godt tilfreds med Lars Løkke Rasmussens første åbningstale som statsminister. Men de store visioner mangler, mener LA-leder Anders Samuelsen.
- Set fra min synsvinkel er det ikke godt nok. Jeg synes, at han burde lægge en markant stil - også i forhold til Dansk Folkeparti - hvor han siger, at det er nødvendigt at lave reformer. Nu skal vi kunne lave reformer, så vi kan komme bedre ud på den anden side af krisen, siger han.
Samuelsen forventer dog ikke, at Løkke vil præsentere sine mere langsigtede visioner før om et år af taktiske grunde.
- Jeg tror ikke, at vi får Lars Løkkes store politiske projekt, hvis han har sådan et, at høre før åbningstalen til næste år. Der er det for alvor valgkampsår. Vi er alt for langt fra et valg til, at det giver mening for ham at fyre det af nu, siger Anders Samuelsen.
Af positive elementer hæfter Liberal Alliance sig særligt ved initiativerne til at afbureaukratisere den offentlige sektor, som er LA-hjerteblod.
- Problemet er bare, at det er blevet sagt så mange gange før, som Løkke også erkender, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker