Liberal Alliance vil spare et sted mellem 10 og 15 milliarder kroner på støtteordninger til erhvervslivet. Men partileder Anders Samuelsen kan hverken sige, hvor meget han præcist vil hente på kontoen for støtteordningerne, eller hvad det er for ordninger, der skal skæres væk.
- Jeg vil ikke ind på, hvilke ordninger det skal være. Det kan være, at alle skal ned med 50 procent, eller man begynder med at fjerne nogle specifikke ordninger. Der er mange måder at gøre det på, siger han.
Erhvervsstøtteordningerne udgør ifølge Økonomi- og erhvervsministeriet 21,3 milliarder i 2011. Der er blandt andet milliardstøtte til medier, teatre og film i ordningen, men Anders Samuelsen vil ikke sige, om han eksempelvis er klar til at sløjfe kulturstøtte.
- Det får du mig ikke til at gå ind i, siger han.
Partiet har heller ikke skabt klarhed over sin holdning til erhvervsstøtte i de annoncer, som partiet kommunikerer målrettet igennem. I forbindelse med finanslovforhandlingerne skrev Anders Samuelsen: Fjern alle erhvervsstøtteordninger.
Tidligere på ugen skrev han i en anden annonce, at virksomhedsstøtten skal halveres. Og i annoncerne har der både stået, at der skal spares 10 og 15 milliarder kroner på støtteordningerne.
Men det er ifølge Anders Samuelsen ikke et problem.
- Vi siger i runde tal, at vi vil halvere det. Det kan være 10, 12 eller 15 milliarder. Men det sker i sammenhæng med, at vi sænker skatten til 40 procent og halverer selskabsskatten.
Spørgsmål: Men en forskel på fem milliarder krone, kan jo have stor indflydelse?
- Prøv at hør. Vi har en plan, hvor vi med udgangspunkt i officielle tal finder 80 milliarder kroner. Hvis vi for eksempel får to milliarder kroner mindre på brugerbetaling, hiver vi to milliarder mere ind på erhvervsstøtteordninger, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker