Liberal Alliance stiller ikke soldater til den kamp mod multikultur, som den nye integrationsminister Søren Pind (V) har lanceret.
Anders Samuelsen, som leder Liberal Alliance, ser meget positivt i indslag fra andre kulturer.
- Søren Pind skal passe på, at han ikke bliver grebet af en eller anden angst, som får det hele til at vælte for ham, siger Samuelsen.
Hjemme i Samuelsens parcelhus i Horsens dufter der ligefrem af multikultur. Samuelsens ældste søns kæreste er fra Thailand. Hendes mor har lært svigersønnen mange gode retter, fortæller Samuelsen senior.
Han vil gerne kalde sit hjem for multikulturelt.
- Det er det vel i et eller andet omfang. Der er Grundtvig, højskolesangbogen, andelsbevægelse, Den Dansk Salmebog side om side med, at min søn står og forbereder det ene thai måltid efter det andet, siger Samuelsen.
Trods uenigheden med Søren Pind mener han alligevel godt, at Liberal Alliance kan lave valgoplæg med Venstre.
- Udlændingepolitik er ikke en af vores fire mærkesager. Hvis Søren Pind vil gå til valg på assimilation, så må han selv om det. Han skal bare passe på, at han ikke bliver en forstokket nationalkonservativ i stedet for at være en open minded global, liberal dansker med rod i højskolebevægelsen, siger Samuelsen.
Han erklærer sig enig med Pind i at bekæmpe fanatisme hos såvel nazister i Greve som hos fremmede, der er modstandere af demokrati.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker