Samuelsen til USA: Vend tilbage til menneskerettighedsråd
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) håber, at USA ændrer holdning og vender retur til FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
UNHRC er en "hyklerisk og opportunistisk organisation", lyder det fra amerikanerne.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) opfordrer USA til at vende retur til FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC.
Det siger han, efter at amerikanerne har meddelt, at de trækker sig fra den globale menneskerettighedsorganisation.
UNHRC er en "hyklerisk og opportunistisk organisation", der "ikke er sit navn værd". Det var med disse ord, at den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, og udenrigsminister Mike Pompeo sent tirsdag meddelte USA's exit.
Samuelsen er ærgerlig over beslutningen.
- Vi er sådan set enige med dem i, at der er behov for reformer af rådet, og at der ikke altid er den balance i rådets arbejde, som der burde være.
- Reform af rådet er også en prioritet for Danmark. Vi har mere end nogensinde brug for en stærk vestlig alliance i FN, der kan stå vagt om de grundlæggende frihedsrettigheder.
- Det er den vej, Danmark ønsker at trække, siger Samuelsen i en skriftlig kommentar.
Samuelsen er bekymret for, at kampen for grundlæggende frihedsrettigheder bliver vanskeligere, når amerikanerne ikke er der.
- Udmeldingen kommer jo desværre efter en række andre meldinger, der samlet set trækker USA længere væk fra det internationale samarbejde.
- Det er ikke i Danmarks interesse. Som et lille land har vi en interesse i, at vores største og stærkeste allierede er med om bord og trækker diskussionerne i den rigtige retning.
- Derfor vil jeg også opfordre USA at blive ved med at engagere sig i det internationale arbejde for frihedsrettigheder. Og til hurtigst muligt at vende tilbage til menneskerettighedsrådet, siger Samuelsen.
Under præsident Donald Trump har USA også vendt ryggen til blandt andet klimaaftalen fra Paris og aftalen om Irans atomprogram.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker