Tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) skal undersøges for sin rolle i sagen om den svindelanklagede forsker Milena Penkowa, som han ser privat.
Det kræver en samlet venstrefløj, efter at B.T. i går kunne fortælle, at Helge Sander har givet gode råd til professor og hjerneforsker Milena Penkowa, som han som minister har tildelt 1,1 million kroner i form af den såkaldte EliteForsk-pris i 2009.
I denne uge blev Milena Penkowa politianmeldt for at have forfalsket dokumenter og opdigte rotteforsøg - hun har tidligere måttet betale en kvart million kroner tilbage, fordi hun brugte forskerpenge fra en fond på tøj, rejser og dyre middage.
Da Milena Penkowa fik forskerprisen af Sander var hun allerede to gange blevet undersøgt for at fuske med sin forskning.
Selv om hun dengang blev frikendt af Københavns Universitet, undersøgte Helge Sander aldrig, om der var hold i anklagerne mod Milena Penkowa, før hun modtog den prestigefyldte pris.
Det får oppositionen til at kræve hans rolle undersøgt.
- Sander har et stort forklaringsproblem. Man kan jo ikke sidde og udnævne sine gode venner til elitepriser, og da slet ikke hvis han samtidig er vidende om, at der var sager på vej på grund af mistanke om fusk med hendes forskning, siger SFs Jonas Dahl.
- Nu bliver man nødt til at få undersøge hvad der er foregået, og om hun rent faktisk har fået prisen mod bedre vidende.
SF bliver bakket op i at få undersøgt Sanders rolle af Socialdemokraterne og Enhedslisten.
Helge Sander har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned