Sanktioner skal gøre det lettere at få fat i lægen

Foto: POLFOTO

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke altid lige let at komme igennem til lægen. Det har mange patienter måtte sande, når de forgæves har forsøgt at kontakte deres læge telefonisk.

Derfor vil regionerne med en ny overenskomst nu give regionerne mulighed for at give de praktiserende læger bøder, hvis patienterne har svært ved at få fat i dem. Men også hvis de forsømmer at efteruddanne sig eller opkræver uberettiget store honorarer. Det skriver dknyt.dk

- Vi har brug for bedre redskaber til at sikre tilgængeligheden for borgerne til lægeklinikkerne. Vi hører, at det nogle steder går lidt trægt på det felt, og dér vil sanktioner kunne hjælpe, siger Jens Stenbæk, der er formand for Danske Regioners lønnings- og takstnævn, til dknyt.dk.