Sass afviser radikale drømme om indflydelse på udlændinge
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, er fortaler for en model, hvor asyl kun kan søges fra lejre langt fra Danmark. Det skal være slut med spontan asylsøgning ved den danske grænse, mener han. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Socialdemokratiet kommer ikke til at rette ind efter en blødere udlændingepolitik, fastslår S-gruppeformand.
De Radikale kan glemme alt om at få indflydelse på den udlændingepolitik, en kommende socialdemokratisk regering kommer til at føre.
Det er budskabet fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et længere interview i radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv sendt torsdag formiddag.
Sass henviser til, at der er massivt flertal i Folketinget for en stram udlændingepolitik.
- Når der er 20 procent af befolkningen, der vil gennemføre den radikale udlændingepolitik - eller Alternativets udlændingepolitik - så må de styre sig. Det retter vi ikke ind efter, siger Sass.
Indflydelse på udlændingepolitik er ellers netop, hvad De Radikale ønsker, hvis partiet skal bakke op om en socialdemokratisk ledet regering.
Det fastslog politisk leder Morten Østergaard (R), efter at partilederne i rød blok for nylig holdt deres første fælles møde i mere end et år.
- Vi skal have indflydelse på alle områder, også på udlændingepolitikken, sagde Morten Østergaard.
Men det bliver der altså ikke noget af, fastslår Sass i radiointerviewet. Han ser Venstre og Dansk Folkeparti som "det naturlige omdrejningspunkt" for at føre udlændingepolitik fremover.
- Garantier skal man passe på med i politik, siger Sass.
- Men udgangspunktet er, at hvis 75 procent af Folketinget er enige om, at vi skal opretholde en stram udlændingepolitik, så er det da underligt, at jeg skal begynde at forhandle med De Radikale om at lempe den.
- Det vil jeg ikke. Så må De Radikale tage bestik af, om de ønsker at pege på os eller ej. Det er deres afgørelse, siger Sass i programmet på Radio24syv.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde