Socialdemokraterne kalder Dansk Folkepartis strammerkrav på udlændingeområdet i forbindelse med finansloven for urealistiske og urimelige.
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen mener, at det vil være helt vilkårligt, hvordan det vil virke, hvis kommunerne skal tage stilling til, om udlændinge kan integreres vellykket, eller om der skal skæres i deres sociale ydelser, eller ultimativt om de skal flyttes fra integrationssporet over i et repatrieringsspor, der går ud på at få udlændingen til at forlade Danmark.
- Det er helt urealistisk. Skal kommunerne tage stilling til det. Og hvad er definitionen på ordentligt integreret. Skal sagsbehandlerne tage stilling, og bliver det forskelligt fra kommune til kommune. Hvad vil de egentlig, lyder bygen af spørgsmål fra Sass.
Han håber, at regeringen tager forslaget i opløbet og afviser det.
- Jeg håber, at regeringen kommer med et klart svar på det her i stedet for at lade sig diktere rundt af Dansk Folkeparti. Og jeg håber, at de vil holde fokus på økonomien i stedet for at gøre det her til hovedproblemet. Der må vi håbe, at den nye statsminister træder i karakter og siger, hvor skabet skal stå, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker