Det siger Henrik Sass Larsen forud for, at han formelt vælges som gruppeformand onsdag aften.
Dermed er den kommende gruppeformand fortsat i åben juridisk kamp med sine egne partifæller Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet og Morten Bødskov i Justitsministeriet.
Henrik Sass Larsen forsøger dog at nedtone konflikten:
- Det er jo ikke sager. Det er sager om aktindsigt. Det er en klage til ombudsmanden, og den fastholder jeg. Det er jo en principiel sag, og så lader vi ombudsmanden arbejde med den sag, siger Henrik Sass Larsen.
Ifølge Ritzaus oplysninger er ønsket om at få Sass Larsen tilbage på en central post imidlertid så stort i S-toppen, at man har valgt at se bort fra det. Og man har erkendt, at fighteren Henrik Sass Larsen ikke har tænkt sig at opgive uden en afgørelse.
Finansminister Bjarne Corydon siger:
- Han er jo en borger, der har betjent sig af de muligheder, der er i vores klagesystem, og det har jo ikke noget at gøre med - for mig - hvordan vi fordeler posterne i politik, siger Bjarne Corydon.
Henrik Sass Larsen kunne efter valget i efteråret ikke få PET's sikkerhedsgodkendelse, så han kunne blive minister. Det skyldes angiveligt et lidt for tæt forhold til til rockeren "Suzuki-Torben" fra Bandidos.
Den 45-årige politiker fra Køge har erkendt, at han ikke handlede korrekt i sagen, men har alligevel forsøgt at få offentliggjort de omstridte dokumenter i sagen.
Sass har læst dokumenterne og mener, at de vil rense hans navn og vise, at hans kontakter til rockere var ubetydelige og tilfældige. Dokumenterne er imidlertid fortrolige, mener Stats- og Justitsministeriet, som ikke har villet gøre dem til tilgængelige for offentligheden.
Derfor har Sass Larsen fortsat en sag kørende hos ombudsmanden.
S-toppen har også valgt at se bort fra, at Sass Larsen blot to uger sit comeback skal møde i retten i Roskilde i bedragerisagen mod den tidligere socialdemokratiske lokalformand Tommy Kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde