Sass Larsen skal nemlig vidne mod den tidligere formand for Socialdemokraterne i Køge Tommy Kamp, der sammen med ejerne af Køge-cafeen Cafe Vanilla er tiltalt for bedrageri, skriver Politiken.
Kamp var tæt på ejerne af cafeen, men venskabet krakelerede på grund af en pengestrid, og for et års tid siden anklagede cafe-ejerne offentligt Kamp for at have modtaget bestikkelse i form af blandt andet gratis mad og en dyr cykel.
Det var også gennem Tommy Kamp, at den fremtrædende folketingspolitiker kom i kontakt med rockeren "Suzuki"-Torben. Den forbindelse fik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at vrage Sass Larsen som minister, da hun skulle danne regering efter folketingsvalget.
Tirsdag kom det frem, at Sass Larsen står til at blive udnævnt som gruppeformand for Socialdemokraterne på Christiansborg.
21. maj begynder straffesagen mod de tre personer ved retten i Roskilde, og en af forsvarerne for cafeejerne, advokat Mikael Skjødt, bekræfter over for Politiken, at Henrik Sass Larsen er indkaldt som vidne, men vil ellers ikke kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned