Sass Larsen tilbage på Hugos Vinkælder: Skal holde tale
Det var fadøl en aften på Hugos Vinkælder i Køge, der var med til at koste den ledende socialdemokrat og nuværende gruppeformand Henrik Sass Larsen, en ministerpost, da Helle Thorning-Schmidt (S) sammensatte sin regering efter valget i 2011.
Men det afskrækker ikke Sass Larsen, der ligesom sidste år igen vender tilbage til stedet for en stund i embeds medfør, når han den 1. maj indleder sin talerække på arbejderbevægelsens internationale kampdag.
Klokken 07.00 afholder den lokale afdeling af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom et arrangement, hvor Sass Larsen er hovedtaler.
Det var den 20. maj 2011, at det famøse møde fandt sted på Hugos Vinkælder. Her mødtes Sass Larsen med sin ven, den tidligere socialdemokratiske lokalpolitiker Tommy Kamp.
Et ledende medlem af rockergruppen Banditos, Torben Ohlsen Jensen, også kaldet Suzuki-Torben, satte sig hos de to politikere, efter at Tommy Kamp havde ringet efter ham, fordi han følte sig generet af en gruppe gæster.
Rockerforbindelsen fik Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at lave anmærkninger i sikkerhedsgodkendelsen af Sass Larsen, hvilket betød, at Sass Larsen trak sig som ministeremne.
Ud over i Køge skal Henrik Sass Larsen holde tale i Lejre og Borup.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned