Sass til Vilhelmsen: Du har leveret en kæmpe indsats
- Du har leveret en kæmpe indsats.
Sådan lød de pæne ord fra den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), til Annette Vilhelmsen ved overdragelsesreceptionen i Erhvervs- og Vækstministeriet fredag eftermiddag.
Henrik Sass Larsen henviste til, at den afgående erhvervs- og vækstminister tog fusen på de fleste, da hun sidste efterår fik ministerposten og blev SF-formand for næsen af sundhedsminister Astrid Krag.
Trods politisk stormvejr i tiden efter har Vilhelmsen gjort det godt, mener Henrik Sass Larsen:
- Det er imponerede, at du har stået fast og været så stærk.
Annette Vilhelmsens tid i Erhvervs- og Vækstministeriet har kun varet knap et år.
Ministertaburetten overtager Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, mens Vilhelmsen fremover får ansvaret for Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Vilhelmsen fremhæver selv, at det er lykkedes hende at føre en både rød og grøn erhvervspolitik.
- Noget af det, jeg er mest glad for i min tid som minister, er, at jeg har sat en tyk streg under, at vækst og grøn omstilling skal gå hånd i hånd, siger hun.
- Man kan sagtens være både rød og grøn, når man fører erhvervspolitik, siger hun.
Henrik Sass Larsen modtog en rød hjelm i gave af Vilhelmsen.
Hjelmen skal minde Sass Larsen om hans primære opgaver i ministeriet.
- Der skal skabes produktionsjob. Det bliver nu din opgave, og det skal hjelmen minde dig om, sagde hun og tilføjede:
- Men den største gave, du får i dag, er det her ministerium.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned