De Radikale opfordrer regeringen til at kompensere for, at den såkaldte satspulje de kommende år er slunken i forhold til tidligere år.
Satspuljen kaldes populært for de svages finanslov og er normalt på omkring én milliard kroner årligt. I 2011-finansloven vil puljen dog falde til 303,6 millioner kroner.
- Regeringen er nødt til at kompensere de svage grupper. For Radikale er det afgørende, at finansloven sikrer de mest sårbar og udsatte, og vi prioriterer det i vores finanslovudspil, der er trapperne, siger den radikale leder, Margrethe Vestager.
Puljen skrumper, fordi lønstigningerne på arbejdsmarkedet er særdeles begrænsede. Ifølge regeringens finanslovforslag forventes puljen at vokse igen til 586,9 millioner kroner i 2012 og 756,9 millioner kroner i 2013.
Især psykiatrien vil miste penge på den slunkne satspulje, hvis ikke der kompenseres, vurderer De Radikale. Også de vanskeligst stillede sindslidende, prostituerede, hjemløse, handlede kvinder og børn samt stof- og alkoholmisbrugere vil mærke besparelser, lyder vurderingen.
- De budgetansvarlige har behov for at vide, at der også vil være tilstrækkeligt med penge til næste år. Ellers skal de jo allerede nu til at forberede sig på besparelser, siger Margrethe Vestager.
Regeringen har dog i foråret sagt, at den vil øremærke penge til netop de udsatte grupper. Men det bliver så op til regeringen og dens finanslovpartnere at fordele pengene, frem for at skulle dele "æren" med de øvrige partier bag satspuljeforliget - herunder oppositionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker