Statsminister Lars Løkke Rasmussen tager fat i det helt forkerte værktøj, når han skal løse samfundets udfordringer, lyder kritikken fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Han taler om grøn vækst, samtidig med at han accepterer, at der fyres medarbejdere på Vestas. Han taler om økonomisk ansvarlighed, samtidig med at han med sine skattelettelser har efterladt et kæmpe hul i statskassen. Han taler om uddannelse, samtidig med at der kommer tusindvis af unge nede på slotspladsen, fordi der mangler praktikpladser, og fordi der sidder for mange i klasseværelserne, siger Johanne Schmidt-Nielsen efter statsministerens åbningstale i Folketinget.
Specielt vender hun sig imod regeringens forslag om at tage børnechecken fra familier, hvor unge på 15-17 år ikke laver noget.
- Det er næsten så dumt, at jeg ikke kan forstå, at VK kan komme med det. Svaret på ungdomsarbejdsløshed er jo ikke, at man begynder at straffe dem økonomisk. Svaret er, at man sørger for, at der er praktikpladser nok, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker