En af den røde bloks grundsten, Enhedslisten, sår alvorlig tvivl om De Radikales pålidelighed som støtte for en socialdemokratisk ledet regering efter et valg.
Baggrunden er, at De Radikale er på vej til at indgå en aftale om efterløn og pension sammen med regeringen og Dansk Folkeparti.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, går i sin blog på politiken.dk hårdt til angreb på De Radikale og beskylder partiet for at hjælpe Dansk Folkeparti, hvis indflydelse De Radikale engang ville bekæmpe.
- Kan de radikale finde på at lade sig lokke af de borgerlige efter et halvt år med rød regering, spørger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun kalder det en "ubehagelig overraskelse", at den radikale folketingsgruppe "sikrer Pia Kjærsgaard endnu en runde i rampelyset og en ny stribe af reelle og symbolske stramninger".
- Hvis ikke det var for De Radikale, kom der ikke nogen aftale. Og hvis ikke Pia Kjærsgaard fik sine sædvanlige indrømmelser, ville der ikke være flertal, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.
- Bliver aftalen indgået, er det også en fjer i hatten til regeringen, der har fået sat en kile ind mellem oppositionens partier, skriver hun på:
http://blog.politiken.dk/johanne/2011/05/13/er-de-radikale-et-sikkert-kort/#comments
Modsat Schmidt-Nielsen sagde SF-formand Villy Søvndal fredag, at han ikke har noget udestående med Margrethe Vestager.
- Hun har længe sagt, at hun vil forringe efterløn
og pension, siger Søvndal.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker