SE BILLEDER: Politiker famlede i blinde

Torsdag var det “Den hvide stoks dag”, og Dansk Blindesamfund havde valgt at sætte fokus på de udfordringer, der er ved at færdes i det offentlige rum, når man er blind eller svagtseende. Og de er ganske mange, fortæller de mennesker, der daglig kæmper med problemerne.

Torben Hansen, formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune, prøvede i dagens anledning på egen krop, hvor svært det er. Han fik et sort bind for øjnene og en stok i hånden. 

- Det er temmeligt ubehageligt, jeg er totalt desorienteret, sagde han, da han ikke kunne finde vej. 
- Når den usikkerhed opstår, er der desværre mange blinde og svagtseende, der vælger at blive hjemme, og så opstår ensomheden. Derfor skal forholdene forbedres, sagde lokalformand for Dansk Blindesamfund, Hans Jørgen Wiberg.

Se billeder fra Torben Hansens tur i blinde i Nakskov her

Foto: Foto©Jan Knudsen

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Lolland Kommune fik torsdag mulighed for at mærke, hvordan det er at være blind.

Offentliggjort Sidst opdateret