Her kan du se, hvad finanspagten egentlig går ud på:
* Finanspagten har som hovedformål at sikre økonomisk stabilitet i EU, så man undgår kriser fremover.
* Landene er bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent.
* Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.
* De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.
* Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU's generelle budget.
* Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året. De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem.
* Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. Danmark undgik en folkeafstemning, og irerne er formentlig det eneste folk, der skal stemme om den.
* Den skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1.-2. marts.
* Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.
* Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker