Se hvad USA's Fatca-lov går ud på
En væsentlig grund til, at EU på onsdagens topmøde fokuserer på jagten på skattesnydere er presset fra den amerikanske Fatca-lov.
Her er hovedpunkterne i den amerikanske lov, der blev vedtaget af Kongressen i 2010:
* Amerikanske skatteydere forpligtes til at give de amerikanske skattemyndigheder oplysninger om deres økonomiske aktiver i udlandet.
* Oplysningspligten gælder ud over almindelige bankkonti også en lang række finansprodukter som for eksempel værdier i form af aktier, obligationer, forsikringsprodukter og fonde.
* Oplysningspligten gælder som udgangspunkt aktiver med en samlet værdi over 50.000 dollar, svarende til 290.000 kroner.
* Udenlandske finansinstitutter forpligtes til at give de amerikanske skattemyndigheder oplysninger om konti i deres lande tilhørende amerikanske skatteydere eller virksomheder med et betydeligt amerikansk ejerskab.
* Udenlandske finansinstitutter og kontohavere, der ikke ønsker at give oplysninger til det amerikanske skattevæsen, bliver trukket 30 procent i skat på visse af deres amerikanske aktiviteter.
* Danmark underskrev 9. november 2012 en bilateral aftale om informationsudveksling med USA på baggrund af Fatca. Ifølge en opgørelse fra de amerikanske skattemyndigheder har foreløbig i hvert fald 11 lande indgået en form for aftale.
Kilde: De amerikanske skattemyndigheder på www.irs.gov.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde