Seks danske banker er for store til at gå ned
Foto: Torben Christensen /Scanpix
Torben Christensen /Scanpix
Seks finansielle virksomheder er af et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet blevet udpeget som systemisk vigtige for samfundet. Såkaldte SIFI-banker. Det drejer sig Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank.
SIFI står for Systemically Important Financial Institution.
Vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) siger om de seks udpegede banker og realkreditinstitutter:
- En styrket regulering af SIFI'erne er helt central for at mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser. Der er tale om institutter, der er så store, at de kan påvirke hele det finansielle system og hele samfundsøkonomien hvis de kommer i problemer.
Udvalget, der siden begyndelsen af 2012 har arbejdet på rapporten, at der stilles skærpede krav til de seks udpegede finansielle virksomheder.
Det drejer sig om kapital og likviditet, der skal udarbejdes genopretnings- og krisehåndteringsplaner og krav til god selskabsledelse. Samtidig bør de seks være under skærpet tilsyn.
- Jeg har noteret mig, at udvalget vurderer, at de skærpede krav samlet set vil have en langsigtet positiv effekt på samfundsøkonomien, blandt andet fordi en stabil finansiel sektor er en grundlæggende forudsætning for vækst og beskæftigelse.
- Udvalgets anbefalinger ligger fint i tråd med EUs kapitalkravsdirektiv - som netop er vedtaget - og som også har fokus på SIFI'erne. En række andre lande er også i gang med at indføre regulering af SIFI'er, siger Annette Vilhelmsen.
Erhvervs- og Vækstministeriet gennemfører nu en offentlig høring af SIFI-udvalgets rapport med svarfrist den 19. april. Der forventes indledt politiske forhandlinger om SIFI-regulering i løbet af foråret.
Udvalget har haft deltagelse af repræsentanter fra Nationalbanken, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet og uafhængige eksperter. Professor Michael Møller, Copenhagen Business School, har været formand for udvalget.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned