Regeringen er skyld i, at syv ud af 10 danske kommuner vil opleve "et blodbad" i 2011 med nedskæringer på blandt andet børneområdet, skoler og ældreområdet til følge. Sådan lyder advarslen fra SF's leder, Villy Søvndal, forud for partiets sommergruppemøde tirsdag.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hånede i sidste uge oppositionens plan for genopretning af økonomien - Fair Løsning - som han beskrev som "et blankt stykke papir".
Nu svarer Villy Søvndal igen og beskylder statsministeren for at være helt uden fornemmelse for virkeligheden, når han siger, at regeringen har betalt regningen for krisen.
- Nu ser vi sort på hvidt konsekvenserne af regeringens økonomiske politik. Syv ud af 10 kommuner regner med at spare næste år, og det er hele vejen rundt. Kernevelfærden er under angreb, siger Villy Søvndal.
Det er tal fra Offentligt Ansattes Organisation (OAO), som Villy Søvndal læner sig op ad.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker