SF vil ikke være med til at fjerne uddannelsesstøtten (SU) til hjemmeboende, sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog i sin åbningstale i Folketinget tirsdag.
Som part i forliget om SU vil Socialistisk Folkeparti afvise forslaget, fortæller SF-formand Villy Søvndal.
- Jeg synes slet ikke, at det lyder gennemtænkt. Det deltager vi ikke i, siger han.
Mange unge oplever allerede, at det er svært at nå frem til uddannelsesstederne, fordi busserne forsvinder, mener han.
Efter SF-formandens opfattelse, lignede statsministeren en general uden styr på sin hær. Der var kun én nyhed i talen, mener Søvndal.
- Nyheden var, at det nu er slut med at dele penge ud, som ikke er der. Det er jo et voldsomt selvopgør i regeringen efter de ufinansierede skattelettelser, siger SF-formanden.
På enkelte punkter er han dog til at tale med. Forslaget om at ændre på førtidspension og fleksjob vil SF gerne se på.
- Der skal være mulighed for ikke at give varig pension til unge, fordi forholdene kan ændre sig. Den del af det er vi med på, siger Søvndal.
Han afviser, at områderne kan føre til så store besparelser, som regeringen tror.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde