SF har fået nok af at vende den anden kind til De Radikales lussinger, og når Margrethe Vestager lørdag samler sit parti til landsmøde i Nyborg, sker det med en knæhøj tackling fra folkesocialisterne.
De Radikale siger et og gør noget andet i udlændingepolitikken, som er en af De Radikales absolutte mærkesager, mener SF, der har samlet en række konkrete eksempler på det, de opfatter som De Radikales dobbeltstandarder, skriver Berlingske Tidende.
- Der er et misforhold mellem den retorik, De Radikale bruger i dag, og nogle af de forslag, de faktisk selv har stået faddere til. De kravler utroligt højt op på den høje hest, og det kan undre, når vi faktisk er enige om det meste, siger medlem af SF's ledelse, integrationsordfører Astrid Krag, til avisen.
Blandt andet undrer SF sig over, at den radikale integrationsordfører Marianne Jelved under forhandlinger om den såkaldte repatrieringsaftale, der hjælper udlændinge til at rejse tilbage til deres hjemlande, kaldte aftalen for "en form for etnisk udrensning", når det var hendes eget parti, der var med til at opfinde repatrieringssystemet 10 år tidligere med argumenter om, at det var af stor humanistisk betydning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde