Tankegangen bag Dansk Folkepartis forslag om, at regeringen nedsætter et særligt bandekontor er rigtig, mener Socialistisk Folkepartis retsordfører, Karina Lorentzen.
- Jeg synes, idéen er god. Vi skal have ministerierne til at spille sammen, og det er noget, vi længe har talt for i oppositionen, siger hun.
Ifølge Karina Lorentzen er samarbejdet mellem ministerierne langt fra tilfredsstillende i dag.
- Du ville korse dig, hvis du vidste, hvor lidt samarbejde der er, og der er simpelthen så meget potentiale i at få de forskellige ministerier til at tale sammen, for bandekonflikten skal ses som en helhed. Det handler både om måden vi straffer på, uddannelsesmuligheder og boligforhold, uddyber Lorentzen. Og hun stopper ikke der, men foreslår, at et tværministerielt samarbejde sigter bredere end banderne og fokuserer på at få nedbragt kriminaliteten som helhed.
- DF har spillet ud med et bandekontor, vi har spillet ud med en national handlingsplan, hvor vi også vil have ministerierne til at tale sammen, og nu synes jeg, at vi måske sammen med DF skal finde ud af, hvordan vi vil udmønte det her konkret.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker