- Kom så, lad os få en afstemning om retsforbeholdet.
Så klar er meldingen fra SF's EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, til justitsminister Lars Barfoed (K), efter at han fredag beklagede sig over Danmarks retsforbehold i EU-sammenhæng.
- Vi anbefaler sammen med S og RV, at regeringen sætter forbeholdet til afstemning, så Danmark kan få en opt-in-model (tilvalgsordning, red.) i stedet for den nuværende ståen uden for døren-model, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:
- Regeringen nøler, og derfor er justitsministerens klagesang ynkelig. Regeringen burde i stedet for tage situationen alvorligt og tage en afstemning.
Lars Barfoed var fredag til møde med EU's justitsministre. En ikke særlig sjov opgave, ifølge Barfoed:
- Der er ikke så meget ved at sidde med den ene sag efter den anden og udtale sig og samtidig vide, at det ikke kan få betydning for Danmark og danskerne, før vi afskaffer retsforbeholdet, sagde Lars Barfoed tidligere.
I et regeringsgrundlag fra februar droppede regeringen ellers et løfte om at sende de danske forbehold til afstemning. Det er en beslutning, som ærgrer Pia Olsen Dyhr:
- Der er ingen tvivl om, at det retslige forbehold gør det svært for Danmark at deltage i det europæiske samarbejde, og det er et reelt problem. Det betyder, at vi i fremtiden ikke er med i regler om børneporno, menneskesmugling, Europol for at nævne nogle eksempler, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde