SF ønsker, at regeringen hæver klimaambitionerne ligesom Tyskland, Frankrig og Storbritannien, siger klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard.
Hun erkender, at de tre lande ikke har sagt, hvornår CO2-udslippet skal reduceres med 30 procent, men finder det "logisk", at det sker i 2020, som EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, anbefaler.
- Det er et forslag, som Danmark straks bør støtte. Det hidtidige mål om en 20 procents reduktion i 2020 er langt fra nok, hvis vi nå i nærheden af håbet om at holde den globale opvarmning under to grader, siger Anne Grete Holmsgaard.
I Financial Times melder klima- og miljøministre fra de tre største EU-lande, at det både gavner klimaet og den europæiske konkurrenceevne, hvis EU går fra 20 til 30 procents CO2-reduktion i 2020.
- Den økonomiske krise har betydet, at det bliver langt billigere end forventet at nå de 30 procent, så det er bare med at komme ud af starthullerne, siger SF's klimaordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub