SF: For selvmordstruede er en livline afgørende
Man bestemmer ikke selv, hvornår man som selvmordstruet har mest brug for hjælp, siger SF's socialordfører.
SF står uforstående over for regeringens beslutning om at fjerne et tilskud på fire millioner kroner på finansloven til Livsliniens natterådgivning for selvmordstruede.
Uden tilskuddet lukker natterådgivningen fra nytår, lyder meldingen fra Livslinien.
- Det vil få den konsekvens, at de, der har allermest brug for hjælp, afskæres fra den samtale, som kan redde deres liv og give dem et håb om at få det bedre og ikke stå så alene, siger partiets psykiatri- og socialordfører, Trine Torp, i en skriftlig kommentar.
- Bestemmer man selv, hvornår på døgnet, de mest dystre tanker presser sig på? Kan man gemme sit behov for et lyttende øre og støtte til at komme igennem de smerter, man oplever, indtil der igen er telefontid?, spørger hun og svarer selv:
- Nej, det tror jeg ikke på. Når mennesker er fanget af håbløshed og selvdestruktion som eneste udvej, så er det helt afgørende, at der er en livline.
Det var den tidligere regering, der sammen med Enhedslisten og SF fik indført bevillingen til Livsliniens natteåbning på finansloven.
I protest mod regeringens finanslovsforslag, der altså fjerner tilskuddet, har Livsliniens bestyrelsesformand, Morten Thomsen, besluttet at forlade sin post.
- Om natten kumulerer angst, stoffer og alkohol ofte, og det sætter selvmordstruede i en særligt skrøbelig situation. Hvis de ikke kan ringe til os, kommer det til at koste menneskeliv, siger Morten Thomsen til Politiken.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker