SF kritiserer Venstre for at være for sent ude med en hjælpende hånd til provinsen. Regeringspartiet foreslår at flytte statslige arbejdspladser til provinsen. Et forslag, som skal hjælpe de kriseramte udkantsområder, og regeringspartiet har angiveligt blandt andet Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i kikkerten.
- Det er fint, at Venstre nu - i hvert fald i ord - er ved at få øjnene op for konsekvenserne af regeringens politik i de såkaldte udkantsområder. Siden 2001 har regeringen og Dansk Folkeparti ført en politik, hvor de konservative vælgere nord for København er blevet belønnet med store skattelettelser, mens arbejdspladser, skoler, busruter og sygehuse lukker ned i yderdanmark. Den udvikling skal vendes, siger SF's formand, Villy Søvndal.
- SF vil meget gerne sikre nye statslige arbejdspladser i udkantsområderne, men vi skal også have gang i den private beskæftigelse, siger han og foreslår i stedet, at "vi bruger nogle af renterne fra bankpakkerne på at give lån til at opstarte private virksomheder i udkantsområderne".
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub