SF-formand opstiller muligt krav for at forhandle om regering
SF på vej til regeringsforhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Selv regeringens nærmeste støtteparti mener, at der skal fart under forhandlingerne om at danne regering.
SF-formand Pia Olsen Dyhr mener, at forhandlingerne om at danne regering går for langsomt.
Det siger hun fredag på vej ind i Statsministeriet til forhandlingerne, som har varet i to uger.
Der er foreløbig mest tale om sonderinger, og flere partiledere er utålmodige med at komme i gang med reelle forhandlinger.
Det gælder også regeringens nærmeste støtteparti, der fredag skal forhandle om miljø og klima.
- Det er på tide, der kommer lidt mere gang i forhandlingerne. Om det ikke var en overvejelse at sige til partierne, at forudsætningen for at forhandle videre er, at man byder ind på en CO2-afgift på landbrug, siger hun.
Spørgsmålet om en CO2-afgift er noget, der deler Folketinget, hvor der dog er flertal.
Pia Olsen Dyhr bemærker, at selv det traditionelle landbrugsparti Venstre accepterer en CO2-afgift på landbrug.
- Så jeg synes, vi skal gå et skridt videre og forhandle reelt og ikke om alt muligt andet, siger hun.
SF vil gerne have en rød regering, men den fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) arbejder for at danne en regering over midten.
- Jeg synes, det er gode forhandlinger. Jeg er ikke ivrig i forhold til hasten, vi skal bare længere ind i kernen.
- Mange partier byder ikke reelt ind. De kunne tage en pause, og så kunne vi fokusere på kernen. Et af kernepunkterne er klimaet, siger Pia Olsen Dyhr.
Hun vender sig om for at gå ind i Statsministeriet, da en journalist spørger til, hvilke partier hun vil udelukke, hvilket hun ikke svarer på.
Hun udpegede dog flere blå partier som nogle, der ikke tog klimadagsordenen alvorligt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde