SF-formand vil gå efter posten som finansminister
Pia Olsen Dyhr (SF) og Statsminister Mette Frederiksen (S) krammer hinanden inden debat mellem partilederne om krig i Europa. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
SF er stadig klar til at gå med i en regering. Lykkes det for partiet, vil Pia Olsen Dyhr være finansminister.
Hvis SF kommer i regering igen, vil partiformand Pia Olsen Dyhr gerne være finansminister.
Det siger hun til Avisen Danmark, som har interviewet hende forud for SF's landsmøde i weekenden, der bliver afholdt i Kolding.
- Jeg vil gerne være finansminister, hvis tilbuddet kommer, siger hun.
Det er mere end otte år siden, at SF sidst var i regeringen.
Det endte brat, da SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af Dong Energy.
Forud for sidste valg lød det dog fra Pia Olsen Dyhr, at SF igen var klar til at gå med i en regering.
Og det er fortsat meldingen, siger SF-formanden i interview med Ritzau:
- SF sagde før sidste valg, at vi var villige til at gå i regering, og det mener vi sådan set stadigvæk, siger Pia Olsen Dyhr.
Efter valget gik SF til dronningen med et krav om, at Mette Frederiksen skulle forsøge at danne en flerpartiregering.
- Socialdemokraterne ville ikke have os med. Så kom vi ikke med. Det er fair nok. Når man ikke bliver inviteret med, siger Pia Olsen Dyhr, som dog ikke vil i regering for enhver pris.
- Vi kommer til at have samme ønske næste gang. Men det vil altid for SF's vedkommende handle om den politik, vi kan blive enige om, og ikke bare om man kan komme i regering eller ej, siger hun til Ritzau.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog sagt, at Socialdemokratiet igen går til valg på at danne en etpartiregering.
Men ønsket om, at Socialdemokratiet tager flere partier med i regering kommer ikke bare fra SF, men også fra De Radikale.
Sidste år sagde Sofie Carsten Nielsen, som er politisk leder for De Radikale, at partiet efter næste valg ikke vil lægge mandater til en regering med kun et parti, som det er tilfældet nu.
SF ligger i den seneste Voxmeter-måling til at ville få 8,9 procent af stemmerne. Det er 1,2 procent over valgresultatet i 2019.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub